Performance Line

Menu

Performance Line

Estimeret læsetid 3 min. 

PERFORMANCE LINE – UDVIKLET TIL ARBEJDE I BEVÆGELSE 

Endelig kan vi præsentere vores Performance Line, som vores designhold har arbejdet længe på, for at kunne tilbyde dig en kollektion der er innovativ, ergonomisk og stilren. 

Denne alsidige kollektion inkluderer to veste og to par bukser, der er designet med tanke på brugerens komfort og bevægelsesfrihed. Den er bl.a. tiltænkt medarbejderne indenfor plejesektoren, terapi og rengøring. Det er personer indenfor disse fag, vi har involveret i udviklingsfasen af kollektionen, for at tage højde for de ergonomiske udfordringer de måtte have i deres funktion.  

Performance Line er udviklet med et specielt snit i nakken. Dette snit frigør nakkehvirvel C7 fra eventuelt tryk, hvilket kan forebygge nakkesmerter, ømhed og endda følelsesløshed i arme, hænder og fingre. Designet er brugsbeskyttet og testet af Hohenstein Textile Testing Institute GmbH & Co KG, som også af testpersoner. 

Udover vores unikke design, kommer både bukser og veste med mange forskellige funktioner, så brugeren kan tilpasse tøjet til personlige præferencer og behov. 

Med vores Performance Line får brugeren ikke kun arbejdstøj af høj kvalitet, men også en kollektion, der tager hensyn til personlige behov og komfort. Vores fokus på ergonomi og praktiske detaljer gør denne kollektion til et ideelt valg for dem, der søger både stil og funktionalitet i deres arbejdstøj. 

MERE OM METERVAREN 

Vores Performance Line er fremstillet af en metervare bestående af 90% genanvendt REPREVE® polyester og 10% Creora® Powerfit elasten. Den sidstnævnte del af metervaren er kendt for sin exeptionelle højtydende stretchkvalitet.  

Derudover har Creora® Powerfit også andre fordele:  

  • Den giver brugeren ubegrænset bevægelighed med sin 4-way stretchkvalitet 
  • Den har en høj varmebestandighed, hvilket gør den ideel til industriel vask og tørring 
  • Den er åndbar og fugtregulerende, hvilket giver øget komfort under fysiske aktiviteter 
  • Den har en imponerende slidstyrke på over 30.0000 gnidninger, der sikrer langvarig holdbarhed, selv under særlig hårde forhold 
  • Den forbliver elastisk og holder sin form  

Med Performance Line kan du således forvente en enestående ydeevne, holdbarhed og komfort, hvilket gør kollektionen til et ideelt valg for den aktive medarbejder, der har brug for strækbart stof af høj kvalitet.

Læs mere om vores Performance line på side 18-21 i vores IKA brochure. Find den her.    

Performance Line Vest

Performance Line Vest

Performance Line vestene er designet, så de belaster nakken mindst muligt under arbejdet. Ved disse veste er der tænkt på hver en detalje, hvorfor man også finder to store lommer på hver side, hvor der er rigeligt plads til diverse arbejdsredskaber. Kraven er med moisture-management mesh, hvilket holder brugeren tør og komfortabel. Vestene har en brystlomme, hoftelommer og en mobillomme. Nøglestrop, justerbar ryg og slids i siderne. 

- Se Damemodellen - 

- Se Unisexmodellen -

Performance Line Bukser

Performance Line Bukser

Performance Line bukserne er tilgængelige både med hel og halv rib ved anklerne. Dette giver større mulighed for at finde et par bukser, der både passer i længden og maven- ligegyldigt, hvordan man er bygget. Bukserne er designet med snøre i taljen, der giver yderligere mulighed for justering. De har ergonomisk placerede, rummelige lommer, med mulighed for bl.a. opbevaring af en lille tablet. Fås i to forskellige skridtlængder. 

Unisex 4-way stretch pull on 

Unisex 4-way flex buks