EU-lovgivning får i stigende grad betydning for, hvordan virksomheder arbejder med miljømæssigt og socialt ansvar. For tekstilindustrien betyder nye regler blandt andet større gennemsigtighed, skærpede krav til due diligence og mere omfattende dokumentation af produkter og forsyningskæder.
Hos Kentaur følger vi udviklingen i EU-initiativer tæt og tilpasser løbende vores processer, så vi er klar til kommende krav. Mange af reglerne ligger i forlængelse af det arbejde, vi allerede udfører gennem vores ansvarlighedsstrategi, blandt andet med gennemsigtighed i forsyningskæden, måling af produkters miljøpåvirkning og ansvarlig sourcing.
Vores mål er ikke kun at overholde nye regler, men også at være klar, inden de træder i kraft.

