Katja Tuomainen.

Hun udfordrede kulturen og vandt olympisk guld

Som Team Manager for det finske kokkelandshold har Katja Tuomainen udfordret den traditionelle køkkenkultur og været med til at føre Finland til en historisk olympisk guldmedalje. Nu forbereder hun sit hold til VM i 2026.

"Du kan være et godt og venligt menneske og samtidig være kok på højeste niveau."

For Katja Tuomainen er den overbevisning mere end et ledelsesprincip. Den er fundamentet for alt det, hun har bygget op omkring det finske kokkelandshold.

Som Team Manager var hun med til at føre Finland til en historisk guldmedalje ved Kokke-OL 2024. Ikke gennem frygt, hierarkier eller hævede stemmer, men gennem tillid, åbenhed og en stærk holdånd.

Det er en tilgang, der står i kontrast til mange af de traditionelle forestillinger om professionelle køkkener. En tilgang, der har været med til at gøre Finland til et af verdens stærkeste kokkelandshold.

Nu er fokus rettet mod VM i 2026, hvor det finske kokkelandshold står over for sin næste store prøve.

Fandt et kreativt frirum i køkkenet

Længe før Katja Tuomainen stod i spidsen for det finske kokkelandshold, stod hun i køkkenet sammen med sin bedstemor i det østlige Finland.

Her lærte hun at lave karelske pirogger, kødpir­ogger og småkager fra bunden. Hun var kun fem-seks år gammel, men oplevelserne gjorde indtryk.

"Jeg drømte ikke om at blive kok. Jeg elskede bare mad," fortæller hun.

Kreativitet var en naturlig del af hendes opvækst. Hun voksede op med 12 søskende i et hjem fyldt med musik, hvor mange sang eller spillede instrumenter.

"Alle i familien er meget musikalske. De synger fantastisk og spiller nærmest alt."

Selv spillede hun guitar, men det var i køkkenet, hun fandt sit eget kreative udtryk.

Den erkendelse førte hende til kokkeskolen og til et fag, hvor håndværk, kreativitet og fællesskab går hånd i hånd.

Ikke som de fleste andre

Katja Tuomainens vej gennem branchen har ikke fulgt den klassiske opskrift.

Mens mange kokke drømmer om Michelin-restauranter og fine dining, søgte hun erfaringer i vidt forskellige køkkener. Hun begyndte i storkøkkener, hvor der hver dag blev lavet mad til tusindvis af mennesker, og bevægede sig siden videre til mindre og mere specialiserede køkkener.

"Jeg ville gerne opleve forskellige steder," fortæller hun.

Undervejs arbejdede hun både i offentlige køkkener, med private dining-oplevelser og catering på højt niveau. Hver arbejdsplads gav nye perspektiver og nye erfaringer.

Karrieren førte hende blandt andet til nogle af Finlands mest betydningsfulde institutioner, hvor hun arbejdede for både statsministeren og præsidentpaladset.

Den utraditionelle vej gennem faget gav hende mere end kulinariske færdigheder. Den lærte hende også værdien af samarbejde, relationer og ledelse.

Erfaringer, som senere skulle føre hende til det finske kokkelandshold.

Hun så det med egne øjne

Katja Tuomainen kendte holdet længe før, hun blev dets leder.

Første gang hun søgte ind på det finske kokkelandshold, var i 2012. Hun blev optaget, men takkede nej. Hun følte ganske enkelt ikke, at hun var klar.

Nogle år senere blev hun en del af holdet og oplevede indefra, hvordan det fungerede. Det gav værdifuld erfaring, men også en voksende overbevisning om, at noget stod i vejen for de resultater, holdet drømte om.

"Jeg havde en stærk fornemmelse af, hvad der var galt, og hvorfor vi ikke vandt," fortæller hun.

Da hun senere blev tilbudt rollen som Team Manager, sagde hun ja. Men hun ville gøre tingene på sin egen måde.

For hende handler et kokkelandshold om mere end teknik og træning. Inspirationen kom i højere grad fra sportens verden end fra det klassiske køkken.

"Vi taler meget om, hvad vi spiser, hvordan vi sover, og hvordan vi har det derhjemme."

For Tuomainen hænger præstationer og trivsel tæt sammen. Derfor bruger hun lige så meget energi på menneskene som på maden.

"Hvis jeg har 15 holdmedlemmer, så har jeg også 15 forskellige mennesker."

Det er en tankegang, der gennemsyrer hele holdet. For at få det bedste frem i mennesker skal man først lære dem at kende.

Holdet før egoet

For Katja Tuomainen handler et vinderhold om langt mere end talent.

Når nye medlemmer træder ind på det finske kokkelandshold, bliver de bedt om at lægge titler og prestige ved døren. Det er ligegyldigt, om de til daglig arbejder på en Michelin-restaurant, i en kantine eller ombord på en færge.

"Det her er ikke et sted for ti dygtige kokke. Det er ét stærkt hold," siger hun.

Alle skal bidrage. Alle skal lære. Og alle skal hjælpe hinanden.

Den tankegang gennemsyrer hele holdet. For Tuomainen er personlighed og indstilling mindst lige så vigtige som tekniske færdigheder.

"Det handler i høj grad om indstilling. Hvis den er på plads, kan man lære utroligt meget på kort tid."

Tillid spiller også en afgørende rolle. Holdmedlemmerne opfordres til at tale åbent med hinanden og tage problemerne i opløbet, før de vokser sig større.

"Vi taler meget sammen," siger hun.

Den åbenhed blev særligt vigtig i månederne op til Kokke-OL. Flere på holdet oplevede personlige tab og svære perioder uden for køkkenet. I stedet for at lukke sig om sig selv valgte de at stå sammen om udfordringerne.

For Tuomainen er det netop dét, der skaber stærke hold. Ikke titler. Ikke hierarkier. Men mennesker, der løfter i flok.

Sådan vinder man ikke

Da Katja Tuomainen overtog ledelsen af det finske kokkelandshold, var der mange, der tvivlede på hendes tilgang.

"Folk sagde til mig, at det ikke var den rigtige måde at gøre det på. At man aldrig ville vinde OL på den måde," fortæller hun.

Men Tuomainen holdt fast. Hun vidste fra sin egen tid på holdet, hvad der manglede, og hun var overbevist om, at tillid og fælles ansvar var vejen frem.

"Jeg lytter til alle," siger hun.

Op til Kokke-OL i 2024 voksede troen på projektet. Holdet havde trænet sammen i årevis og skabt en kultur, hvor alle følte ejerskab for resultatet.

Da konkurrencen i Stuttgart gik i gang, fik Tuomainen en fornemmelse af, at de var klar. Ikke fordi alt var perfekt, men fordi hun så et hold, der arbejdede sammen.

"Jeg vidste, at vi ville vinde," siger hun.

Da dommernes vurdering kom, blev ikke kun maden fremhævet. Også samarbejdet og holdånden fik ros. For Tuomainen var det beviset på, at der findes mere end én vej til succes.

Da Finland vandt guld ved Kokke-OL i 2024, ændrede det mere end placeringen på podiet. Pludselig var de ikke længere holdet, der forsøgte at indhente de bedste. Nu var de holdet, de andre ville slå. Det mærker Katja Tuomainen også frem mod VM i 2026.

"Selvfølgelig," siger hun, da hun bliver spurgt, om presset er blevet større.

Men forventningerne ændrer ikke på det, holdet skal lykkes med. Tværtimod handler det om at blive ved med at udvikle sig og ikke hvile på succeserne. Konkurrencen bliver heller ikke lettere. Flere nationer har hævet niveauet markant de seneste år.

"Danmark, Sverige, Norge og Schweiz er altid stærke. Men Estland gør det også rigtig godt lige nu," siger hun.

Alligevel er opskriften den samme som før. Da hun bliver spurgt, hvad der ligger bag holdets succes, tøver hun ikke med svaret:

"Samarbejdet."

Det er måske ikke det mest spektakulære svar, men indtil videre har det virket ganske godt.

Mere end bare en kokkejakke

På det finske kokkelandshold er der fokus på detaljerne. Det gælder naturligvis maden, men også alt det omkring. For Katja Tuomainen spiller arbejdstøjet en større rolle, end man måske skulle tro.

"Når tøjet sidder godt, føler man sig godt tilpas. Det giver selvtillid, og det kan mærkes i måden, man arbejder på," siger hun.

Men det handler ikke kun om den enkelte kok.Når holdet træder ind i konkurrencekøkkenet, repræsenterer de ikke bare sig selv, men hele Finland. Her er det vigtigt at fremstå som et hold.

"Det styrker sammenholdet," siger hun.

For Tuomainen er det dog ikke medaljer eller uniformer, der driver værket.

Noget, der varer ved

For Katja Tuomainen handler succes om mere end medaljer. Hun håber, at det, holdet har bygget op gennem årene, lever videre, længe efter hun selv er væk.

"Jeg ønsker ikke, at folk skal tænke, at det bare var et engangstilfælde," siger hun.

For hende er den største sejr ikke nødvendigvis guldet i Stuttgart. Det er tanken om, at fremtidige kokke kan blive en del af et miljø, hvor tillid, respekt og fællesskab er lige så vigtigt som resultaterne.

Et sted, hvor man kan udvikle sig, præstere og lykkes uden at skulle ændre på den person, man er. Det er også det råd, hun håber, unge kokke tager med sig.

"Jeg håber, de lærer, at man godt kan være et venligt og ordentligt menneske og samtidig være kok på højeste niveau."

Det er et enkelt budskab, men det er et budskab, der allerede har ført Finland til olympisk guld.