Vi kan i dag meddele, at vi udvider vores ejerkreds. Det betyder, at vi står endnu stærkere rustet til fremtiden ved målrettet at bygge videre på alt det, der allerede virker i Kentaur.
Hvad betyder det for dig som kunde?
Det korte svar er, at det ikke vil påvirke dig i det daglige arbejde.
Kentaur bliver drevet videre på samme måde som hidtil, hvorfor du forsat vil møde de samme mennesker, de samme værdier og det samme fokus på kvalitet, levering og samarbejde.
På den lange bane giver det styrkede ejerskab os et endnu bedre fundament for at udvikle forretningen og styrke vores position på eksisterende og nye markeder.
Hvem er den nye ejerkreds?
Kentaurs ejerkreds består nu af tre parter:
-
Elkær Equity, som er indtrådt som majoritetsejer (75 pct.)
-
Christian Beirholm, der fortsætter som medejer og kommerciel direktør (15 pct.)
-
Stifteren, Bernt Dahls, søn og datter, der tilsammen ejer 10 pct. af virksomheden
Elkær Equity er et dansk, familieejet investeringsselskab med et langsigtet perspektiv. De investerer i sunde, veldrevne virksomheder, og vi har gensidigt valgt hinanden ud fra et fælles ønske om at bygge videre på en stærk forretning med gode kunder, dygtige medarbejdere og et klart DNA.
Ambitionen er klar
Beslutningen om at styrke ejerkredsen blev truffet af Bernt og Christian for snart halvandet år siden. Ambitionen var at sikre Kentaur som en stærk, dansk virksomhed med de bedst mulige forudsætninger for fortsat udvikling og vækst.
Den ambition har vi nu ført ud i livet.
Vi ser frem til at fortsætte det gode samarbejde og står naturligvis til rådighed, hvis du har spørgsmål.
