Kentaur Serbien

Kentaur Poland.

At work.

Håndværk og kvalitet i Łobez

I Łobez i Polen arbejder omkring 100 kolleger hver dag med at producere Kentaur-arbejdstøj. Her går faglighed, præcision og samarbejde hånd i hånd, når arbejdstøjet bliver til.

Syersker, broderioperatører, logistikmedarbejdere, produktionsplanlæggere, Lean-specialister, reparatører og administrative medarbejdere bidrager alle til det samme mål. Hver produktion håndteres med stor omhu, og vi har særlig ekspertise i Value Added Services som indsyning af chips, broderi og transfertryk. Samtidig arbejder vi med mindre produktionsserier og korte leveringstider.

Det er også her, Kentaur Groups samlede logistiksetup er placeret, herunder lagerfaciliteter til både indgående og udgående forsendelser. Arbejdet i Łobez spiller derfor en vigtig rolle for både virksomheden, vores kunder og de mange mennesker i hele Europa, der hver dag går på arbejde i vores arbejdstøj.

Stabilitet, opbakning og fælles ambitioner

Hos Kentaur Poland bliver du en del af en veldrevet organisation i udvikling og kommer til at arbejde i moderne faciliteter.

Vores ledere er tæt på i hverdagen og tilgængelige, når der er brug for sparring. Du får ansvar for dit arbejde og mulighed for at komme med idéer til forbedringer i det daglige. Vi tror på, at de bedste resultater skabes, når medarbejdere får plads til at tage ansvar og bidrage med deres erfaringer.

Vi har stort fokus på kvalitet, men vi har mindst lige så stort fokus på vores medarbejdere. Hos Kentaur værdsætter vi ansvarlighed, samarbejde og lysten til hele tiden at blive dygtigere. Det er det, der bringer vores produkter til live og gør arbejdspladsen til et sted, man kan være stolt af.

Interesseret?

Du er altid velkommen til at kontakte os på [email protected].

Work with us.

At Kentaur.

Se vores ledige stillinger

Lær mere om, hvordan det er at arbejde hos os.